"The Black Gang"

Den danske befolkning har stillet det skønne Christiansborg til disposition for denne gruppe af højtlønnet særlinge i håbet om, at de her med deres filurligheder, løgne, intriger og egoistiske adfærd kun ville kunne gøre skade på sig selv.

 
 

Ikke desto mindre er det lykkedes for dem at forpeste dagligdagen for den almindelige arbejdende befolkning, at lade hånt om den ældre generation og at stjæle fra den fattige og give til dem, der på andres bekostning har raget til sig.

Vore moralske forbilleder !!!
Hvad fanden sker der med os ???
I visse isolerede, selviske og indskrænkede kredse i vort samfund vil det formentlig anses for en bedrift, at det er lykkedes det borgerlige flertal i løbet af mindre end ét årti at kunne underminere vor sociale og solidariske livsform, som det har taget den arbejdende og progressive del af befolkningen 100 år om at opbygge.
Private skoler og private hospitaler og klinikker skyder frem som blomster på en kløvereng alt imens de offentlige institutioner udsultes og langsomt går deres undergang i møde. Skævvridningen i vort samfund med en indtægtsspredning, hvor dem der skaber værdierne må nøjes med en fyrretyvendedel af, hvad fallerede bankdirektører oppebærer, er medvirkende til udviklingen af en ny erhvervsgruppe af indbrudstyve, pushere og svindlere. Alt imens ordensmagten bruger sine ressourcer på implementering af uduelige embedsmænds virkningsløse organisationsteorier.

Vor ypperste underholdning er deltagelse i kulturinstitutionernes altoverskyggende spiller- og konkurrence tilbud, samt reality-shows, hvor man trækker landets befolkning frem foran skærmen, for om muligt at finde en fugl, der kan kvidre til gunst for musikindustriens kommercielle interesserer. For dem, der imidlertid ønsker mere action, arrangerer regeringen nu også liveshows, hvor danske soldater der vender hjem fra en krig, som amerikanerne har arrangeret for os, får lov at optræde i byernes gader, under dække af, det vil være rehabiliterende på nævnte soldaters nedbrudte psyke, efter de har været ude og slå mennesker fra fremmede kulturer ihjel.

Ja, - selv visse grundliggende nationaløkonomiske teorier har vor regering opfundet. Man er af den opfattelse, at perioder med stærk faldende beskæftigelse har behov for produktionsfremmende incitamenter, så som fritagelse for at betale skat for dem, der har formået at rage til sig og som i øvrigt ikke producerer, men alene med regeringens velsignelse gemmer pengene på udenlandske bankkonti.

De konservatives forbrugerminister, Lars Barfoed afviser at gribe ind overfor firmaet bag Mund- og Fodmalernes Forlag. Læs den fulde artikel her

 

Minister legaliserer svindel med salg af julekort !

DR TV 06. dec. 2005

På trods af åbenlys svindel, hvor Mund- og Fodmalernes Forlag under dække af handicappede danske kunstnere, henter millioner af kroner til udenlandske svindlere, afviser forbrugerminister, Lars Barfoed på den danske befolknings vegne at gribe ind.
Forlydender vil vide, at de udenlandske svindlere har rødder tilbage i den gamle tyske nazi-bevægelse.

Udsendelsen dokumenterer, at der fra salget af julekort til danske handicappede kunstnere alene går tre procent svarende til ca. en halv million og at de resterende 17,5 mill. går direkte ned i foret på udenlandske svindleres lommer.
Som direkte kontrast kan udsendelsen endvidere dokumentere, at den danske afdeling af UNICEF, der også sælger julekort, anvender mellem 40 og 50 procent af indtægterne fra salget af julekort til hjælpearbejdet - når produktionsomkostninger og administration er betalt.
UNICEF's danske afdeling solgte sidste år for kun for knap 12 millioner kroner julekort og andre tryksager - hvorimod Mund- og Fodmalernes omsætning var på 18 mio. kr.

Kunne det tænkes, at den flossede moral rækker langt ned i embedsmandsrækkerne - det er vel, når alt kommer til alt - her tingene godkendes !

  Home | Velkomst | Kramkiste | Hjemstavn | Fotoalbum | Pengetank | Maritim | Skolegang | Sitemap